Varde Open Air er nu klar med seks dugfriske artister, som kommer og giver den maks gas til sommer! Denne gang inkluderer pakken fantastisk pop, rap og dansk kultur pakket ind i musikalske rytmer!
Derfor er vi enormt glade for at kunne præsentere fælgende artister:
- Rasmus Seebach
- Tessa
- Emil Lange
- Hardinger Band
- Sømændene
- The Beatles Revival (CZ)
Med disse nye offenliggjort artister er 2/3 af programmet offenliggjort, og ser nu således ud:
- Malte Ebert
- Lars Lilholt Band
- Ude Af Kontrol
- Kellermensch
- Abba(CZ)
- Rasmus Seebach
- Tessa
- Emil Lange
- Hardinger Band
- Sømændene
- The Beatles Revival (CZ)
Du kan købe din billet til Varde Open Air 2023 lige her!
OM ARTISTERNE
RASMUS SEEBACH: Rasmus Seebach er en dansk sanger, sangskriver og producer, der blev født i 1980 i København. Han er søn af den kendte musiker og producer Tommy Seebach, og har siden en ung alder haft interesse for musikken. Han brød igennem med sin debutsingle “Engel” i 2009, som blev et kæmpe hit i Danmark og førte til udgivelsen af hans debutalbum samme år. Siden har han udgivet flere albums og hits, herunder “Lidt i fem”, “Millionær” og “Olivia”. Han har også arbejdet som producer for andre kunstnere, herunder Medina og Nik & Jay.
TESSA: Tessa er en dansk rapper og sangskriver, der blev født i 1997. Hun brød igennem med sin single “Ben” i 2017, som blev et hit i Danmark og førte til udgivelsen af hendes debutalbum “Kulør” samme år. Hendes musik er kendt for at være energisk og fængende med tekster, der ofte behandler temaer om ungdom, kærlighed og frihed. Tessa har samarbejdet med flere andre kunstnere, herunder Kesi og Bro.
EMIL LANGE: Han er dj, producer og artist – og så er han verdensmester i at mærke stemningens bølger, så musikken pulserer i takt til festen. Emil Lange er en del af den danske dj-elite, men formår også at lægge landet ned som soloartist. Efter 10 år bag pulten, udgav Emil Lange i 2019 singlen ’10 År’ med Emil Simonsen (Suspekt) og dernæst ’Langt Liv’ med Benjamin Hav (Benal). Herfra er det rullet hurtigt med både solid airplay og massive streamingtal.
HARDINGER BAND: De 3 1⁄2 Shubber i Hardinger Band og deres allerbedste venner fyrer et overflødighedshorn af musik, gimmicks og vanvittige historier af om Danmarkshistoriens største og bedst sælgende band. Vi takker vores skønne publikum for, at vi fik lov til at opleve noget som kun meget få får lov til: At omfavne folkesjælen i vores lille land! Der bli’r rock, grin og tårer med de største hits, men også med de mere sjældne Shub-perler fra skattekisten.
SØMÆNDENE:Sømændene er et 8-mands band fra Karrebæksminde, der har skabt et helt unikt og originalt koncept på den danske musikscene. Gutterne kan med deres ”mole-punk”, ”måge-mashup” og ”provokutterkunst”, som de selv kalder det, skabe højenergisk, hyggelig stemning blandt publikum. De har optrådt til adskillige store festivaler og er et meget benyttet liveband.
THE BEATLES REVIVAL (CZ): Beatles Revival fra Prag, Tjekkiet – ét af de bedste og mest succesfulde europæiske revival grupper blev dannet i 1996, og har siden spillet et sandt utal af koncerter i flere europæiske lande. Grunden til bandets store succes finder man i en optræden i verdensklasse både hvad angår musikken, vokaler, perfekt image og scenekoreografi samt visuel lighed med de originale Beatles.




